skuespil i 3 klasse

Målgruppe; 3. Klasse på en folkeskole

Emne, identitetsdannelse

Skuespil lavet på baggrund af Model 22

1      1- Forestillingen starter med at deltagerne for lov selv at vælge kostumer.

2      2- Vi fortæller en historie hvor deltagerne skal leve sig ind i det kostume de har valgt.

3      3- Vi bruger i denne fase stillbilleder som eksperiment – man lever sig endnu ind i rollerne.(Har man prinsessekjoler og prinsetøj på, så ser vi en situation hvor man sammen laver et slot)

4    4- Deltagerne viser hinanden deres stillbilleder, for at få inspiration til videre leg.

5      5- Når deltagerne er færdige med kulisserne laver de en forestilling hvor kulisserne og kostumerne indgår.

6      6- Vi får respons fra en anden gruppe, på vores arbejde   

     7- Her udtrykker vi os om hvordan processen har været. 

Hostrup model

Kønspolitik i daginstitution

Drenge og piger er lige.  

Alle børn har lige ret til helholdsvis go-carts og prinsessekjoler så vel som knus og omsorg. 

Forældrene til børnene i Solskin kan forvente at deres børn bliver mødt på samme måde, uanset køn - anerkendende og åbent.  

Vi lægger i vores institution vægt på selvstændighed og frihed til at vælge. Vi har inddelt vores institution i forskellige rum med fokus på aktiviteten fremfor kønnet; et rum, hvor der kan leges de roligere lege, og et rum, hvor der kan leges de vildere lege.

Vi mener, det er vigtigt, at man som barn i vores institution har mulighed for at vælge hvad man har brug for ud fra en lyst og ud fra ’’dagsformen’’, fremfor at være styret af at skulle vælge ud fra, hvad der forventes af dig som dreng eller pige.

Vi mener, at vores opgave som pædagoger er at støtte og møde det enkelte barn, hvor barnet er og ift. barnets individuelle lyst og behov. Det er ikke vores hensigt at tvinge en dreng i prinsessekjole og tvinge en pige til at køre go-cart, men det er vores hensigt at skabe og opretholde en diskurs i institutionen om, at der ikke er noget rigtigt og forkert ift. valg og muligheder i henhold til kønnet. I forlængelse heraf er det også vigtigt for os at understrege, at det heller ikke vores hensigt at ’’udvaske’’ kønnet og bruge hen i stedet for han/hun.

Vores pædagogiske mål er at fremme barnets udvikling ud fra barnets udviklingstrin uden at skabe forventninger til barnet ud fra kønnet og dermed give barnet ’’det frie valg’’.

Case: Perlekæden

Besvarelse af ovenstående:

·       Set ift. første del af casen, så fristes man umiddelbart til at tænke, at det for Cecilie er fantastisk det der skal ske, og at det bidrager med livskvalitet og glæde til hende. Når vi så får informationer om, hvad mændene tænker omkring mødet med hende, samt informationer om hendes diagnose og situation, så er det for os svært at lade være med at bekymre os. Det er svært at lade være med at bekymre sig om overgreb, og man skal også passe på med ikke at være for naiv, da overgreb er så hyppige overfor handicappede.

·       Hvis det eneste anderledes i situationen var, at Cecilie var en mand i stedet for en kvinde, så havde i ikke set anderledes på situationen: En mand og en kvinde med Downs er for os præcis det samme.

·       Nej, vi havde ikke set anderledes på sagen, hvis der kun havde været én mand. Der er et etisk dilemma omkring det, at seksuelle forhold mellem en person med Downs og en person, der ikke har Downs – mange problematikker og refleksioner man bør forholde sig til her.

·       Tom: Mener at det er uproblematisk, hvad der foregår, og at hun bare skal gøre det, da hun er over 18 år. Karin: Mener at det er særligt problematisk og ønsker at beskytte Cecilie. Vi tænker ikke, at det er særligt rammede for kønsrollerne, at mand/kvinde mener, som de mener – vi tænker det er tilfældigt, at det falder ud, som det gør.

I øvrigt anbefales denne engelsksprogede dokumentar om en sexarbejders rejse fra ”almindelig escort /prostitueret” til ”speciale i sexarbejde med handicappede”.

Hovedpersonen hedder Rachel Wotton, hun bor og arbejder i Australien. Hun arbejder aktivt på at informere om arbejdsvilkårene i sex-branchen, og hun er en af verdens første sexarbejdere, som har taget en uddannelse i sexarbejde på Ph.D-niveau.

Scarlet Road: A Sex Workers Journey 

https://www.youtube.com/watch?v=CXGqeTjUPz4 

Diskussion med afsæt i temaet Seksualitet & Handicap:

·       Hvad er I hver især blevet opmærksomme på? Hvilke forskelle og fællestræk træder frem?

Særligt opmærksomme på:

Det afhænger af, hvilke øjne der ser. Der er så mange vinkler og dilemmaer, som vi er nødt til at forholde os til og reflektere over.

Etikken ift. forholdet ml. hjælper-bruger og bruger-bruger

Spørgsmålet om og balancen mellem at være professionel og så ikke overskride egne grænser

Vigtigt at være reflekterende, nysgerrig, undersøgende og ikke-dømmende ift. seksualitet

Skræmmende hvor lidt viden, der er på området.

Hvor går vores egne grænser for, hvad vi kan være med til professionelt? Vi ved det ikke på forhånd.

Udfordrende at komme ud i den nuværende kultur og skulle implementere ny viden omkring seksualitet, når den nuværende holdning til det, er anderledes end den, vi bliver skolet i. (heldigvis er dette i udvikling…)

·       Hvilken ny viden har I fået?

Viden omkring hvad man rent faktisk må hjælpe med som pædagog ift. det seksuelle -

Vi må hjælpe og finde hjælpemidler til en vis grænse, men ikke udføre det for eller med dem.

Helt op til 1983 udførte man stadigvæk det 'hvide snit', hvor man ikke vidste, hvad man stod og ledede efter, men opererede de handicappede, fordi man mente, det var det bedste for dem/den bedste behandling.

WHO's definition af seksuel sundhed: Defineret som bredt fænomen, der har betydning for den generelle sundhed - at seksuel sundhed er lige så vigtigt for den overordnede sundhed, som andre elementer af sundhed.

·       Hvordan I kan anvende denne viden i jeres fremtidige arbejde?

Vi kan anvende den konkrete viden, vi har fået om hvad man kan/må/skal ift. seksualitet og handicappede.

Vi vil anvende og benytte os af den generelle viden, vi har fået, samt reflektere over og være nysgerrige og undersøgende i praksis på dette område.

·       Er der noget i arbejdet, der er særligt udfordrende?

Et område, der er særligt udfordrende. Nemt at komme til at træde ved siden af - svært at snakke om. Er meget tabubelagt og mange kan have berøringsangst med emnet.

Etikken i hele emnet er udfordrende.

Ens egne grænser personligt og så det at agere professionel. Hvordan finder man denne balance?

·       Diskuter, hvordan I kan medvirke til at skabe et miljø for denne målgruppe, der skaber mulighed for seksuel udfoldelse.

Igen: Det udfordrende er, at vi desværre ikke har så meget viden på området endnu. Svært at forholde sig til.

Hvis vi som pædagoger vil hjælpe, kan det meste lade sig gøre, tænker vi - hvis vi ser muligheder fremfor begrænsninger.

Et miljø for seksuel udfoldelse kan vel være at tage emnet op til debat og gøre det til noget, man snakker om i personalegruppen i stedet for det modsatte. Italesætte og behandle emnet.

Design et læringsmiljø med 2 rum: 1 rum til sansning og 1 rum til dokumentation af sansning.

1.rum: Her går man ind, hvor der er en nøgen person, man både må se og røre ved fysisk.

2.rum: Her går man ind, hvor der er et billede af den samme nøgne person, hvorefter man skal dokumentere sine sanseoplevelser skriftligt. 

Design en pædagogisk aktivitet, hvor målgruppen kan sanse krop og intimitet med øjnene, hænderne, ørerne:

En aktivitet/leg hvor man skal teste forskellen på at kramme en person (en der kan give noget igen) og en dukke (en der ikke kan give noget igen), med det formål at se hvor vigtigt intimitet og sanser er.

Opstil en liste med 5-10 bud til en mediepædagogik med fokus på køn, krop, sex:

1        1. Man skal have mulighed for at udfolde sig på en respektfuld måde både ift. sig selv og andre.

2        2. Hvis man ikke har fået samtykke til deling af billeder/videoer/filer, så må dette ikke finde sted.

3        3. Man bevarer en positiv tone i omgang med hinanden på de sociale medier.

4        4. Vi opfordrer til, at man behandler andre, som man selv ønsker at blive behandlet på de sociale medier.

5        5. Vær troværdig på de sociale medier, så du kan stå ved den person, du er i det virkelige liv (er du ikke en, der siger taler grimt til andre i virkeligheden, hvorfor så gøre det på de sociale medier).

refleksionsspørgsmål kap. 11 køn, seksualitet og mangfoldighed

Refleksionsspørgsmål 2:

Hvad forstås ved henholdsvis det utopiske og det dystopiske perspektiv?

Utopisk: Noget som er perfekt men anses for at være naivt og urealistisk. For godt til at være sandt.

Dystopisk: En verden/samfund som af forskellige grunde er uønsket. Det værste af det værste.

Refleksionsspørgsmål 3:

Er det din/jeres oplevelse, at børn og unges leg/eksperimenteren med kønnede og seksuelle identiteter tager form på den online scene på en måde, som er anderledes fra (og måske endda udelukket i) det virkelige liv?

Der er i dag ingen grænser for børn og unges leg/eksperimenteren på den online scene, hvilket gør, at deres muligheder er uendelige – muligheden for at være præcis den person, de ønsker at være online, hvilket kan skabe stor konflikt ift. virkeligheden.

Refleksionsspørgsmål 4 og 5:

Hvorfor piger/unges kvinder at være mere udsatte på de digitale og sociale medier?

1)      Noget omkring kroppen og de symboler, som den kan sende. Vi tænker, der ligger meget erotik og sexsymboler i kvindes krop fremfor mandens. Vi forbinder et par bryster med sex, hvor vi måske i mindre grad forbinder en mand i bar overkrop med sex.

2)      Vi har en tese omkring, at der er en gråzone omkring etikken for drengene omkring at dele billeder, hvilket gør, at det i højere grad sker for drengene.

Hvad kan/bør man efter din/jeres mening gøre for at bidrage til, at drenge/unge mænd også omfattes af indsatser, der iværksættes på området?

Vi tænker, at det er enormt relevant at igangsætte en dialog og italesætte problemerne og udfordringerne ved de sociale medier, så de unge selv kan reflektere over etikken omkring.

Refleksionsspørgsmål 6:

Diskuter om der er tale om helt nye tendenser, eller om det er genkendelige mønstre, som nu blot udspiller sig på en digital platform.

Vi tænker, at der er tale om gamle genkendelige mønstre, i det omfang, at der altid har været et spil imellem piger og drenge (og det seksuelle spil/tiltrækning), men vi tænker også, at der er helt nye spil i tendenser, fordi platformen for udfoldelsen af dette er blevet så meget større i kraft af de sociale medier – grænserne er uendelige.

Refleksionsspørgsmål 7:

Er du/I enige i, at voksne i dag er (for)fraværende i børn og unges digitale liv? Gælder det også professionelle voksne, fx fagpædagoger, folkeskolelærere osv.?

Vi må acceptere at de sociale medier gør, at platformen for udfoldelse af det digitale liv er blevet helt enormt stort, og det sociale fællesskab udfoldes her, hvilket vi ikke skal udelukke nogle for. Den sociale arena har rykket sig til på de sociale medier i så høj grad, at hvis man udelukkes fra det, så udelukkes man har en stor del af det sociale liv. Man kan stadigvæk godt italesætte og sætte spørgsmålstegn ved deres færden her og forsøge at få dem til at reflektere individuelt. 

Hvordan ses kønnet i dette billede?

Her ses det kvindelige køn i form af lange kjoler, bryster, opsat hår, høje sko, en vifte og smykker. Kvinderne er fyldige og erotiske. 

Hvorfor (ikke) hænge sådan et billede op i en institution? 

Man skal ikke opfordre børn til at ryge, drikke sig fulde og fremstå vulgære som på dette billede. Man ser det ikke som værende samfundsmæssigt korrekt at børn agere som på billedet.  

Til sidst kommer gruppen med et forslag til en kropsleg, hvor det handler om at sanse, og bruge en kjole og et par bukser. 

Vi har et par bukser, og én kjole, og begge to er helt hvide. Børnene skal vælge om de vil dekorere enten bukserne eller kjolen, ved hjælp af alle farver og materialer. 

Refleksionsspørgsmål Kap. 6 Køn, seksualitet og mangfoldighed

Gruppearbejde d. 5/4 – 2017-04-05

Hvad ses som piget og drenget i de pædagogiske praksisser, du kommer i? Hvilke (kønnede) praksisser vurderes positivt, og hvilke negativt?

Med udgangspunkt i en daginstitution ses piger som ’’de stille’’ og drenge som ’’de vilde’’. Det forventes implicit, at pigerne leger de stille lege (dukkekrog, perleplader osv.), og dermed får børnene de samme forventninger til dem selv – samme gældende for drenge ift. de vilde lege.

Ift. beklædning kan man også se, hvad der er piget og drenget (lyserødt, blåt, kjole, bukser) – forældrene er også med til at forme deres børn. Man kan også se på børnenes hår, hvad der er piget og drenget (har barnet fletning, hestehale eller er barnet klippet korthåret). Så både i aktiviteter, tøj, hår kan man se, hvad der er drenget og piget i praksis.

Ift. den gældende diskurs om at noget er piget og drenget, så tænker vi, at der ligger en positivt vurdering ift. de ting, som piger synes at være gode til (være stille, rolige, grundige, omhyggelige), hvorimod der ligger en mere negativ vurdering ift. de ting, som drenge synes at være gode til (larmende, udadfarende, kan ikke koncentrere sig længe ad gangen) – dette er er ikke et udtryk for vores egne holdninger, men udelukkende en vurdering af den gældende diskurs omkring piget/drenget.

Hvad bliver forskellene mellem køn brugt til at argumentere for?

Forskellene mellem kønnene (at noget er piget og noget er drenget) bliver brugt som argumentation for at dels forskellige aktiviteter og dels forskelligt påklædning er socialt acceptabelt og ’’bedst’’ for drenge og piger.

Ift. forskellige aktiviteter kan man se i pædagogisk praksis, at forskellige rum rent konkret bliver delt op til piger og drenge aktiviteter.

Hvem bliver italesat som (potentielle) kærester, og hvem gør ikke?

Med udgangspunkt i den diskurs, vi har besvaret to de ovenstående med (at noget er piget og at noget er drenget), så bliver det modsatte køn italesat som potentielle kærester.

Under dette spørgsmål er der en heftig debat i vores gruppe, da vi er meget uenige om, hvordan man bør anskue køn og seksualitet.

Hvilke handlinger og identiteter bliver problematiseret, og hvilke opfattes som ’neutrale’ eller ’naturlige’?

Ift. kap 6 og hele diskursen om at det er problematisk, at drenge går i kjoler, så er det jo helt klart en handling og den måde at eksperimentere med identitet på, der bliver set på som værende negativ.

Herunder kommer der forskellige former for angst i spil: angst for tab af maskulinitet, angst for kønsforvirring, homoseksualitet og mobning.

Angsten for de her forskellige ting opstår i kraft af, at man ser negativt på nogle bestemte måder at agere (og klæde sig på) og dermed opstår en negativ samfundsdiskurs.