onsdag den 26. april 2017

Kønspolitik i daginstitution








Drenge og piger er lige.  
Alle børn har lige ret til helholdsvis go-carts og prinsessekjoler så vel som knus og omsorg. 
Forældrene til børnene i Solskin kan forvente at deres børn bliver mødt på samme måde, uanset køn - anerkendende og åbent.  
Vi lægger i vores institution vægt på selvstændighed og frihed til at vælge. Vi har inddelt vores institution i forskellige rum med fokus på aktiviteten fremfor kønnet; et rum, hvor der kan leges de roligere lege, og et rum, hvor der kan leges de vildere lege.
Vi mener, det er vigtigt, at man som barn i vores institution har mulighed for at vælge hvad man har brug for ud fra en lyst og ud fra ’’dagsformen’’, fremfor at være styret af at skulle vælge ud fra, hvad der forventes af dig som dreng eller pige.
Vi mener, at vores opgave som pædagoger er at støtte og møde det enkelte barn, hvor barnet er og ift. barnets individuelle lyst og behov. Det er ikke vores hensigt at tvinge en dreng i prinsessekjole og tvinge en pige til at køre go-cart, men det er vores hensigt at skabe og opretholde en diskurs i institutionen om, at der ikke er noget rigtigt og forkert ift. valg og muligheder i henhold til kønnet. I forlængelse heraf er det også vigtigt for os at understrege, at det heller ikke vores hensigt at ’’udvaske’’ kønnet og bruge hen i stedet for han/hun.

Vores pædagogiske mål er at fremme barnets udvikling ud fra barnets udviklingstrin uden at skabe forventninger til barnet ud fra kønnet og dermed give barnet ’’det frie valg’’.

Ingen kommentarer:

skuespil i 3 klasse

Målgruppe; 3. Klasse på en folkeskole Emne, identitetsdannelse Skuespil lavet på baggrund af Model 22 1       1-  Forestillin...