Refleksionsspørgsmål Kap. 6 Køn, seksualitet og mangfoldighed

Gruppearbejde d. 5/4 – 2017-04-05

Hvad ses som piget og drenget i de pædagogiske praksisser, du kommer i? Hvilke (kønnede) praksisser vurderes positivt, og hvilke negativt?

Med udgangspunkt i en daginstitution ses piger som ’’de stille’’ og drenge som ’’de vilde’’. Det forventes implicit, at pigerne leger de stille lege (dukkekrog, perleplader osv.), og dermed får børnene de samme forventninger til dem selv – samme gældende for drenge ift. de vilde lege.

Ift. beklædning kan man også se, hvad der er piget og drenget (lyserødt, blåt, kjole, bukser) – forældrene er også med til at forme deres børn. Man kan også se på børnenes hår, hvad der er piget og drenget (har barnet fletning, hestehale eller er barnet klippet korthåret). Så både i aktiviteter, tøj, hår kan man se, hvad der er drenget og piget i praksis.

Ift. den gældende diskurs om at noget er piget og drenget, så tænker vi, at der ligger en positivt vurdering ift. de ting, som piger synes at være gode til (være stille, rolige, grundige, omhyggelige), hvorimod der ligger en mere negativ vurdering ift. de ting, som drenge synes at være gode til (larmende, udadfarende, kan ikke koncentrere sig længe ad gangen) – dette er er ikke et udtryk for vores egne holdninger, men udelukkende en vurdering af den gældende diskurs omkring piget/drenget.

Hvad bliver forskellene mellem køn brugt til at argumentere for?

Forskellene mellem kønnene (at noget er piget og noget er drenget) bliver brugt som argumentation for at dels forskellige aktiviteter og dels forskelligt påklædning er socialt acceptabelt og ’’bedst’’ for drenge og piger.

Ift. forskellige aktiviteter kan man se i pædagogisk praksis, at forskellige rum rent konkret bliver delt op til piger og drenge aktiviteter.

Hvem bliver italesat som (potentielle) kærester, og hvem gør ikke?

Med udgangspunkt i den diskurs, vi har besvaret to de ovenstående med (at noget er piget og at noget er drenget), så bliver det modsatte køn italesat som potentielle kærester.

Under dette spørgsmål er der en heftig debat i vores gruppe, da vi er meget uenige om, hvordan man bør anskue køn og seksualitet.

Hvilke handlinger og identiteter bliver problematiseret, og hvilke opfattes som ’neutrale’ eller ’naturlige’?

Ift. kap 6 og hele diskursen om at det er problematisk, at drenge går i kjoler, så er det jo helt klart en handling og den måde at eksperimentere med identitet på, der bliver set på som værende negativ.

Herunder kommer der forskellige former for angst i spil: angst for tab af maskulinitet, angst for kønsforvirring, homoseksualitet og mobning.

Angsten for de her forskellige ting opstår i kraft af, at man ser negativt på nogle bestemte måder at agere (og klæde sig på) og dermed opstår en negativ samfundsdiskurs.